FACILITETER

Lejrbygningen:
Børgelund er en moderne lejr, som opfylder tidens krav til en god lejr og har alle almindelige faciliteter.

Soverum:
Der er i alt 30 sengepladser. I lejrens 2 soveafdelinger findes 6 soverum med 4 sengepladser i hvert rum. Endvidere findes 2 lederrum med henholdsvis 2 og 4 sengepladser. Der er baderum med håndvasker, bruser og toileter i hvert soveafsnit.

Spise- og opholdsrum:
Rummet er møbleret med spiseborde og -stole. Endvidere er der en lille sofagruppe med bord samt åben pejs.

Køkken:
I det moderne lejrkøkken er der el-komfur m. ovn, emhætte, køleskab, fryser, industriopvaskemaskine, kaffemaskine samt hvad der ellers hører til et moderne lejrkøkken. Al service til 40 personer.

Bemærk:
Sovepose, lagen, køkkenruller, toiletpapir, håndklæder, viskestykker og karklude forefindes ikke på lejren.

Vinterperioden:
Der ryddes ikke automatisk sne på lejren. Der forefindes sneskraber på lejren.

Klik på knappen for at vise skema over lejrens faciliteter.