Området
Drengeborg er beliggende ca. 2 kilometer syd for Aalbæk i Frederikshavn kommune, ved en af Danmarks fineste badestrande med dejlige gryder og sandklitter. Til lejren hører der ca. 85.000m2 grund, hvoraf en del er beplantet.
Der er gode muligheder for boldspil, lejrsport og teltslagning. Endvidere er området velegnet til orienteringsløb og traveture.
Fra lejren er der gode udflugtsmuligheder til f.eks. GL. Skagen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Grenen, Skagen Fortidsminder, Nordsø Museet i Hirtshals, Tversted, Ørnereservatet i Tuen, Fårup Sommerland, samt Frederikshavn med de store havneanlæg, Fiskerklyngen, Pikkerbakken, Cloostårnet, Krudttårnet, Bangsbo Museet og Bangsbo Fortet. Lige nord for Drengeborg ligger Farm Fun, som er et mini legeland med dyr, en god aktivitet for børn. Farm Fun ligger i gå afstand fra Drengeborg. Aalbæk, som er den nærmeste mindre by, giver mange indkøbsmuligheder, bl.a. flere supermarkeder. Aalbæk havn har stadig fiskelejets hygge, med små blå træ kuttere. Stranden ved Drengeborg, med kæmpeklitter, hører til blandt de aller bedste i Danmark og bør derfor opleves under et besøg i Drengeborg. I et og alt giver Drengeborg mulighed for et fint lejrophold med mange forskellige oplevelser.
Lejrens adresse er:
Drengeborg
Blåbærvej 69, Knasborg
9982 Aalbæk
Tlf: 9848 8327